Frokost Opskrifter

Stegte sild til julefrokostbordet

StegteSild3

Mine tidligere opskrifter på sild har måske båret lidt præg af, at jeg egentlig ikke altid har været stor fan af sild. Karry og porrer er dejlige formildende smagsvarianter, som supplerer silden rigtig godt – og som gør den lidt skarpe sildesmag lidt mindre gennemtrængende.

Men indenfor de sidste 2-3 år har jeg fået øjnene op for en ny (og mere voksen?) sildevariant ved julefrokostbordet, og jeg kan bestemt ikke selv tage æren for den, da det er min stedfars ret. Men jeg kan istedet dele opskriften med jer.

Rigtig god lillejuleaften og god appetit! ;)

Stegte sild til julefrokostbordet:

  • 4 friske sildefileter
  • 2 spsk dijonsennep
  • Godt med rugmel (til at panere silden i)
  • Salt og peber
  • Smør
  • 3 dl eddike
  • 2 dl sukker
  • 1/2 dl vand
  • Et løg
  • Sorte peberkorn

Fremgangsmåde

Udben sildene, klip finnerne af og vask dem godt. Lad dem tørre på lidt køkkenrulle. Smør fiskekødet med sennep, fold sildefileterne sammen og vend dem i rugmel, salt og peber. Steg fileterne i smør på panden ca. 3-4 min på hver side. Hold evt fileterne sammen med en ske eller gaffel når de steges, så de ikke “springer op” undervejs.

Læg sildefileterne i et fad eller en skål og påbegynd dernæst eddikelagen.

Bland sukker, eddike og vand med lidt salt og hele peberkorn. Lagen kan laves både kold og varm, men det er lettere at opløse sukkeret i den kogt. Overhæld sildefileterne med den afkølede lage og pynt med tynde skiver løgringe.

Man kan evt. variere sildene lidt med forskellige krydderier, såsom lauerbærblade, kryddernelliker eller lignende.

StegteSild

StegteSild2

StegteSild5

StegteSild6

StegteSild4

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.