Brød & bagværk Opskrifter

Første forsøg med “det gode brød”

Det gode brød4

Min kæreste er den helt store brødbager og nørder surdej, koldhævninger og bagesten til den store guldmedalje. Jeg har altid syntes det var sjovere at bage noget “nemt”, og helst hvor man helt kunne slippe for at røre ved den klistrede dej.

Jim Laheys grydebrød har de sidste par år været utrolig populært, men hypen nåede af en eller anden grund aldrig hjem til os. Måske mest fordi vi ikke ejer en gryde, der kan gå i ovnen (endnu), og så fordi den netop har stået meget på surdej og røremaskine.

I pinsen var jeg med familien i sommerhus og nu skulle opskriften testes af. Den virker umiddelbart rimelig let at gå til, hvor du skal ikke selv bestille så meget – men tilgengæld skal du lige koordinere tidspunkterne i ordentlig tid ift. hvornår du forventer at skulle smovse brødet. Jeg har forsøgt at illustrere de lange hævetider i fremgangsmåden, som i hvert fad kom lidt bag på mig :)

Ingredienser

  • 1g tørgær eller en klump almindelig gær på størrelse med en ært
  • 300 vand
  • 400g hvedemel
  • 8g salt

– Og så skal du selvfølgelig have en gryde, der kan gå i ovnen.

Du kan eftersigende erstatte 1/4 af vandet med en lys pilsner og tilsætte en skefuld eddike for at imitere den sure smag af eddike, og du kan også erstatte 1/4 af melet med grovere mel.

Det gode brød

Fremgangsmåde

Etape 1: 5 min. arbejde – 12-18 timers hævning

Du starter med at opløse gæren i en skål og blander dernæst vand, mel og salt i. Meningen er at du ikke skal ælte det, men blot vende ingredienserne sammen indtil melet er vådt. Pointen er at den lange hævetid kompensere for æltningen.

Dæk skålen til med film og stil den til hævning – jo længere desto bedre.

Etape 2: 10 min. arbejde – to timers hævning

Vend dejen ud på et meldækket bord og fold den et par gange på hvert led, så den formes til en løs kugle.
Stil igen dejen til hævning i en smurt skål eller et meldækket viskestykke.

Etape 3: Opvarm ovn og lad gryde stå i 30 min.

Sæt din ovnfaste gryd i en 250 grader varm ovn i mindst 30 min.

Etape 4: 5 min. arbejde og 45 min. bagetid

Tag gryden (nu brændende varm) ud af ovnen og hæld dejen op i gryden og læg låget på. Stil den tilbage i den 250 grader varme ovn i 30 min. Sænk temperaturen til 230 grader og bag i yderligere 15 min.

Etape 5: 2 min. arbejde, to timers hvile

Tag gryden med brødet ud af ovnen og vip brødet ud på en rist, hvor det skal afkøle i to timer.

Note: denne ekstra hvile kom bag på os, og vi kunne ikke vente og spiste brødet umiddelbart efter det kom ud af ovnen. Det fungerede fint, og så var brødet tilmeld lunt, når smørret blev smurt på :)

Etape 6: Spis med godt med tandsmør!

Det gode brød2

Det gode brød3

Det gode brød5

Det gode brød6

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Ísbjörg
    10/06/2013 at 20:56

    Det var da ALT for sent, jeg faldt over din blog – dejlige opskrifter og billeder. :-)
    Jeg har selv prøvet (og skrevet!) om det her grydebrød, og jeg kan kun give alle andre ret: det er nemt og lækkert til den store guldmedalje. Jeg skiftede endda halvdelen af melet ud med noget fuldkornsstads, og det blev stadig fantastisk vellykket. :-)

    • Reply
      Pigen
      10/06/2013 at 22:09

      Tak tak :)
      Ja, jeg ved heller ikke hvorfor jeg ikke har eksperimenteret med brød-opskriften noget før. Jeg skal da klart prøve en masse mel-kombinationer af. Også fuldkorn, som du skriver. Tak for tippet :)

  • Reply
    Freja
    21/03/2020 at 13:40

    hejsa;
    Brødet ser utroligt lækkert ud, og jeg har også kastet mig ud i det, men jeg blev pludselig i tvivl om hvor meget vand der skal i? I opskriften står der blot 300 vand, men i hvilken måleenhed? ml, g…? :-)

    • Reply
      Pigen
      21/03/2020 at 15:24

      Ups ja, det er da en fejl. Der skal 300g vand i :)

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.