Desserter Kager Opskrifter

Dadelkugler med kakao, kokos og mandler

Dadler er hypet som intet andet for tiden – og især ved juletid har de sikkert fyld indholdet ud på diverse blogs. Men af forunderlige årsager har jeg endnu hverken smagt eller kokkereret med dadler før nu.

Det hele kommer hurtigt til at handle om påske, men der har virkelig også været mange gode timer i køkkenet – og ved spisebordet. Vi har mæsket os i rigelige mængder påskeæg og andet guf, og jeg fik derfor lyst til at lave en lidt sundere variant af “noget sødt til kaffen” – for det kan man jo ikke undvære?!

Med et lidt begrænset forråd i sommerhuset, var disse ingredienser hvad jeg lige kunne få fat på. Jeg har dog set nogle skønne opskrifter på kugler med lakridspulver og andre rullet i frysetørrede hindbær – det må jeg også prøve en dag.

Man tager:

  • 8-10 dadler
  • En håndfuld kokosmel
  • En god håndfuld mandler
  • 2 spsk kakao
  • 1 tsk vanille
  • Lidt vand undervejs
  • Kokosmel og kakao til at rulle kuglerne i

Uden en vægt blev de lavet på slump og jeg blendede det hele sammen til en nogenlunde ensartet masse, med tilføjelse af lidt vand undervejs. Jeg har dog lært at man nok bør hakke mandler og dadler for sig, for det var helt umuligt for mig at hakke mandlerne fine i den samlede blanding. Nuvel, de var også gode med lidt crunch.

Jeg stillede den færdigblendede masse på køl nogle timer inden jeg rullede den til små kugler, som jeg slutteligt vendte i hhv. kakao og kokosmel. De høstede mange komplimenter.

Tilføjelse: Jeg har sidenhen læst på The Food Club at det kan betale sig at stege dadlerne inden de blendes – det må jeg prøve næste gang.

Dadelkugler 4

Dadelkugler 6

Dadelkugler 7

Dadelkugler 8

Dadelkugler 9

Dadelkugler 11

Dadelkugler 12

Dadelkugler 16

Dadelkugler 19

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply
    Rosa
    07/04/2013 at 12:20

    Kaffe og appelsinsaft giver også en fantastisk smag til de skønne dadelkugler

    • Reply
      Pigen
      07/04/2013 at 12:22

      Tak for tippet! Det kunne jeg sagtens forestille mig – og dét må jeg prøve. Der er jo nærmest ingen grænser for hvad man kan putte i af lækre sager, vil også gerne prøve med lakridspulver.

      • Reply
        Pia
        25/04/2014 at 20:56

        Skønne daddelkugler. Jeg kom til at lave dem lidt for våde, men tilsatte havregryn. Ungerne var total vilde med dem og smagen mindede rigtigt meget om de havregrynskugler jeg ofte laver som fredags slik. På denne her måde et noget sundere alternativ. :)

        • Reply
          Pigen
          27/04/2014 at 13:58

          Det er jeg glad for at høre – og fint tip med havregrynene, hvis de bliver for våde. Det er i hvert fald lettere at blende dem med lidt ekstra væde.

  • Reply
    Sunde julesnacks | Dagligdag og Deslige
    04/10/2013 at 13:45

    […] har fundet denne opskrift på “dadelkugler”, som skulle smage meget lig havregrynskugler… bare sunde. Tænker jeg vil prøve opskriften […]

  • Reply
    Hvad jeg laver, når jeg ikke er her | DINES the INFOTAINER
    05/11/2013 at 20:18

    […] FLERE DAGE I TRÆK, FORDI VI TYPISK HELLERE VIL DÉT END AT STÅ OG DIVIDERE I KØKKENET | 5. DADELKUGLER | PEANUTKYLLING MED […]

  • Reply
    Mit liv med sundt slik - dklivsstil.dk
    09/11/2013 at 09:54

    […] Der er rigtig mange opskrifter derude, der er sikkert en til enhver smag. Jeg har slået mig på opskriften hos Pigen&Pomfritten. Hun laver generelt god mad nemlig! Derudover er opskriften lidt på slump, hvilket tiltaler sådan […]

  • Reply
    “Date-truffels” | mywhole30days
    08/12/2013 at 14:29

    […] more paleo-style so I made this trial for truffels made of dates and almonds. Inspired by “Pigen og pomfritten” (danish) I made two different types and they turned out so delicious, so here you […]

  • Reply
    Samling af søde chokolade-sager (Oh no, she didn't!) - Pigen & Pomfritten
    19/01/2014 at 14:18

    […] om man går op i det eller ej, smager disse dadelkugler bare virkelig godt. Så kur eller ej, prøv denne opskrift og variér den med lakridspulver, appelsin eller andre lækre […]

  • Reply
    Rikke
    01/11/2014 at 20:49

    Er det bare en minihakker du laver den i?

    • Reply
      Pigen
      04/11/2014 at 13:27

      Ja, det er det faktisk – men som sagt, så kan den nok godt bruge lidt flere kræfter :)

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.