Kager Opskrifter

Choko-chok cookies

_DSC0139

Opskriften er super nem og man kan nemt eksperientere med egne varianter – skift blot chokoladen og nødderne ud med andre yndlings-ingredienser. Oprindeligt er opskriften nemlig med rosiner og macadamianødder, hvilket jeg faktisk ikke har forsøgt mig med endnu.

Istedet er den modificeret til hasselnødder og chokolade (hovedsageligt fordi det er en killer-kombi for en chokoladegris som mig – men også fordi de smager virkelig godt!).

Men har man lyst kan man snildt skifte nødderne ud med fx mandler, og chokoladen med hvid chokolade . Jeg har selv gjort mig i en variant med pistachenødder og hvid chokolade – og det var bestemt heller ikke skidt.

Ingredienser:

Til ca. 24 cookies:

  • 125 g smør, hakket
  • 1 tsk vanillesukker
  • 275 g farin
  • 1 æg
  • 185 g hvedemel
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 25 g kakao
  • 110 g hasselnødder, hakket groft
  • 170 g mørk chokolade, hakket groft

Fremgangsmåde:

Pisk smør, vanillesukker, farin og æg i en mellemstor skål med elpisker, til det er glat.

Bland mel med bagepulver, matron og kakao og sigt det i dejen.

Rør nødder og chokolade i.

Ælt dejen (det er lettest med fingrene, omend man bliver ret nasset), og rul dejen til en pølse i en diameter af ca. 10 cm. Dejen kan enten stilles i køleskabet i en times tid – eller fryses ned og gemmes til et senere tidspunkt.

Skær cookies ud i ca 0,5 cm tykkelse og læg dem på bageplader med bagepapir.

Bag dem ca. 10 min ved 180 grader (160 grader varmluft) og lad dem stå 5 min på bagepladen inden de lægges til afkøling. 

_DSC0982

_DSC0984

_DSC1001

_DSC0005

_DSC0010

_DSC0012

_DSC0018

_DSC0024

_DSC0028

_DSC0040

_DSC0078

_DSC0090

_DSC0111

_DSC0137

You Might Also Like

No Comments

  • Reply
    Cookies med hvid chokolade, lime og ingefær - Pigen & Pomfritten
    15/05/2013 at 16:57

    […] “hvide” cookies bliver knasende og sprøde, mens mine choko-cookies er mere seje og […]

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.