Port d’Andratx: charme, selvtillid og lækker mad
Vi boede i havnebyen Port d’Antratx. Et celebert rigmands-mekka med kæmpe yachts ved molen i den lille fiskerby. Byen indeholdt et arsenal af lækre restauranter, som selvfølgelig skulle prøves. Vi boede på La Pérgola, hvor min svigerfamilie er kommet et antal gange, men som nu også er “opdaget” af Spies, hvorfor vi (desværre?) ikke var de eneste danskere ved poolen.
Med to små nevøer som undskyldning blev dagene hovedsageligt tilbragt med leg og afslapning ved poolen. Og nå jo, også på at spise en masse fabelagtig mad – ude som hjemme.
Hotellet lå i gåafstand til en hyggelig, lille strand.
Med mulighed for at dyppe sig i det salte, lune vand – når livet ved poolen blev for “hårdt”.
I Port d’Andratx blev jeg inspireret til en kreativ anretning af salat ‘caprese’, som sikrer at hver eneste bid indeholder lige dele tomat, mozarella, basilikum og olie.
Vi spiste både lakse- og tuntatar til forret. Denne laksetatar mindede meget om min egen opskrift – dog var der tilføjet jordbær, som faktisk gjorde det overraskende godt i retten.
Og den obligatoriske og klassiske paella.
Vi mæskede os i lækre desserter, hér: flamberede jordbær.
Og ananas carpaccio.
Samt en overdådig anretning af pandekager med vanilleis, chokoladesauce og jordbær.
San Telmo og Cala Conills
Én af dagene tog vi til San Telmo (eller Sant Elm, om du vil), som ligger på Mallorcas yderste sydvestlige spids. Et skønt lille fiskerleje med en udsøgt strand. Hér spiste vi på Cala Conills, som lå med udsigt over bugten og en tilhørende saltvands-pool. Udover den fabelagtige udsigt spiste vi også turens absolut bedste måltid – så bliver det ikke bedre.
Udsigten fra San Telmo.
Bugten med de smukke klipper, hvorfra man kunne hoppe i vandet og snorkle bland fantastiske fisk og klipperev.
Synet fra frokostbordet på Cala Conills.
Min kærestes søtunge.
Og mine jomfruhummere <3
Den mest overdådige frugtanretning med dertilhørende vanilleis og chokoladesauce.
Og en smukt anrettet citron-sorbet.
Egne anretninger
Og nu kan det muligvis se ud som om vi ikke bestilte andet end at mæske os i superlækker mad på idyllisk belligende beværtninger, men vi trakterede skam også selv i køkkenet. Og når vi gjorde stod den for det meste på friske salater, frugt og et væld af spanske oste, skinker og chorizos.
Salad Niçoise er altid en sikker vinder i varmen, hér i en grøn udgave med salat, avokado, løg, oliven, tun og æg, samt en skøn olie/eddike-dressing og ansjoser til de vovede.
Tapas-anretning med bl.a. jamón ibérico, manchego, chorizo og paté.
Vandmelonsalat med babyspinat, feta og balsamicodressing.
Jeg er og bliver en fan af Spanien og det lidt undervurderede spanske køkken – hvem kunne ikke leve på tapas af chorizo og manchego? Og Mallorca var bestemt en skøn ferieø og ferieformen ideel for en familie som vores på 9. Vi fik langt fra udforsket alt hvad Mallorca havde at byde på, men det er altid godt at have en undskyldning for at komme igen.
2 Comments
Julie
20/07/2013 at 00:32Rigtig lækker artikel om Mallorca! Det er også så lang tid siden jeg har været på Mallorca, kan være man snart skal “kigge forbi” igen;) Den citron-sorbet i sommervarmen ser bare ud til at være helt perfekt *mums*
Pigen
20/07/2013 at 15:29Tak :) det var også en dejlig tur og bestemt ikke den sidste.
Og jeg må vist lære at lave sorbet! ;)