På onsdag drager jeg til Roskilde (ja, jeg holder ikke længere en hel uge..), og jeg glæder mig umådeligt meget. Som sagt både fordi jeg er stor musikelsker, men også fordi jeg er ret stor fan af mad. De danske festivaller har i de seneste år eskaleret indsatsen ret voldsomt på netop madfronten, og derfor glæder jeg mig lige så meget til at sætte tænderne i en Ox burger, som til når Kendrick går på scenen.
Jeg har været på Roskilde en håndfuld gange – ja, jeg var en late bloomer og havde min Roskilde-dåb som 25årig – men jeg håber at jeg i år kan gøre lidt mere ud af “live”-anmeldelserne her på bloggen og på Instagram. Og det betyder at jeg får travlt! For festivalen byder i år på intet mindre end 14 burgere (så vidt jeg kan tælle) – hvilket alligevel er lidt i overkanten at nå omkring på fem dage. Så jeg får brug for lidt hjælp.
Jeg vil selv tagge mine instagram-billeder med #rffood og #rfburger, men I må også meget gerne tagge mig (@pigenogpomfritten) på jeres burgereventyr, hvis der burgerboder, I mener, jeg skal skynde mig forbi.
Så stay tuned – og rigtig god festival til alle jer, der skal afsted!
No Comments
Madscenen på Roskilde Festival - Pigen & Pomfritten
08/07/2015 at 15:17[…] Som forventet havde jeg alt for travlt til at kunne nå omkring alle de burgere, jeg gerne ville. Oveni det var appetitten usædvanligt fraværende i den bagende sol (ingen klager over vejret!) – og når jeg endelig havde lyst til en burger, blev jeg sgu lidt modløs over udvalget på årets festival. […]
Madscenen på Roskilde Festival | pigenogpomfritten
15/07/2015 at 15:11[…] Som forventet havde jeg alt for travlt til at kunne nå omkring alle de burgere, jeg gerne ville. Oveni det var appetitten usædvanligt fraværende i den bagende sol (ingen klager over vejret!) – og når jeg endelig havde lyst til en burger, blev jeg sgu lidt modløs over udvalget på årets festival. […]