Burger

Mad & Kaffes burger er desværre et eksempel på, at udseende ikke er alt

Mad & Kaffe har et dejligt simpelt menukort og et fornuftigt fokus på gode råvarer og økologi. Og caféen vandt også i år prisen som netop Byens Bedste café.

Fra morgenstunden kan man selv sammensætte et morgenbræt ved at afkrydse elementer på en spiseseddel, og til frokost byder Mad & Kaffe på smørrebrød og burger – indtil kl. 20. Deres morgenmad ser iøvrigt (også) frygtelig god ud på billeder, så den er jeg nødt til at forsøge mig med en dag – men nu skal det jo altså handle om burgeren.

Burgeren gør sig som sagt godt på billeder. Men ligesom den kedeligste udseende burger kan overraske og slå benene væk under dig, kan hvad der umiddelbart ligner en burger til topkarakter omvendt også skuffe.

Måske skyldtes skuffelsen derfor netop for høje forventninger. Den økologiske briochebolle var så gylden og blank, at den da umuligt kunne være tør. Men det var den – desværre – alt for tør. Imens pyntede salaten fint, men udgjorde ikke det sprøde touch, burgeren havde brug for.

Bøffen var fint rosa i midten, men til gengæld også alt for hårdt stegt og tør i kanten.

Og så smagte burgeren, trods tomatrelish og hjemmelavet burgerdressing, bare ikke af ret meget. Selv ikke den røgede bacon smagte særligt igennem.

Fritterne var tilgengæld gode salte, tykke og sprøde og fungerede godt med den tilvalgte estragonmayo.

Det var en ok burger til prisen (på 125 kr.), men midt i den rasende burgerkrig skal der skarpere skyts til at imponere mig.

Måske man istedet skal besøge Mad & Kaffe for deres morgenmad og kaffe.

Min anmeldelse
Bøf
Bolle
Fyld
Fritter
Tilbehør
Betjening
Stemning
Value for money
Samlet:

DSCF4481 DSCF4484 DSCF4485 DSCF4490

Find Mad & Kaffe på Sønder Boulevard 68 og på deres website her.

Mad & Kaffes burger er desværre et eksempel på, at udseende ikke er alt3.4375Pigen2015-11-24 22:01:38Man kan spise Mad & Kaffes burger med øjnene – den ser virkelig god ud. Desværre harmonerer smags- og synssanserne ikke og skuffelsen ender med at tage fokus fra en ellers ok burger.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Mikkel Jørgensen
    14/01/2016 at 14:30

    Hej vil du ikke prøve at anmelde en burger herfra http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/ny-spiller-i-burger-krigen-her-er-der-gratis-burger-fredag/5909037
    det skulle være en american style

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.