Anmeldelser Burger

Billige burgers på The Bronx Burger Bar

Bronx 5

Burgerbar på Nørrebronx

Midt på “Nørrebronx” ligger Bronx Burger Bar, som i januar 2012 overtog lokalerne fra Den Røde Hund. Som navnet antyder er der hentet inspiration fra bydele i både New York og København og stedet serverer da også den meget amerikanske læskedrik, Dr. Pepper, samt klassiske milkshakes og et udvalg af amerikanske øl.

Om sommeren er der linet op med pladser i solen på det efterhånden meget brede (og solbeskinnede) fortorv på Nørrebrogade.

Bronx 2

Bronx

Ikke meget amerikansk over indretningen

Indenfor er der bag det store vinduesparti arrangeret fine og lyse siddepladser i båse, men bliver man henvist længere ind i lokalerne (eller ovenpå) mister spisestedet både hurtigt chame og lys. På trods af at der bagerst er placeret en hyggelig pejs, plastret brædder og en ophængt elg på væggene, falder resten af indretningen sammen i en lidt underlig mistmask af kedelige caféborde og lidt “for højt” til loftet, som giver en uchamerende cafeteria-stemning.

Desværre blev vi denne aften placeret ved stedets mørkeste bord i et indeklemt hjørne gemt bag baren, men jeg har tidligere siddet forrest i lokalet i de føromtalte båse – og det hjælper altså en del. Så kan man snuske sig til en seating dér, er det klart at foretrække.

Klassisk burger-koncept

Konceptet er betjening i baren, så du bestiller, betaler og henter selv dine drikkevarer ved ankomsten. Du vælger mellem 10 forskellige burgers, hvor aftenens selskab bestilte 2 x Meat Feast XL: 400 g bøf, cheddar, bacon, barbecuesauce og friterede onion rings, mens undertegnede valgte en klassisk Bronx Burger med guacamole, cheddar og bacon.

Priserne er hhv. 109 kr. og 89 kr. inkl. valgfrit tilbehør og dyppelse. Vi valgte pommes frites, mayo og røget chilimayo. Værd er iøvrigt at bemærke, at bestiller du sodavand til er det ad libitum.

Bronx 4

Bronx 6

Bronx 7

Ordinære burgere til gode priser

Kødet er ifølge menukortet fra Grambogård og resten af råvarerne af høj kvalitet, mens bollerne er indkøbte. Jeg kunne ikke læse mig til noget om pomfritterne, men mit gæt er desværre at de må være fra frost. Mængderne fejler ikke noget, særligt ikke på XL-størrelsen.

Bøffen smager dejligt, men jeg ville ønske at man selv havde kunne vælge, hvordan man ønskede det stegt, for jeg nyder altså hellere en rødere og saftigere slags.

Min anmeldelse
Bøf
Bolle
Fyld
Fritter
Tilbehør
Betjening
Stemning
Value for money
Samlet:

I den klassiske Bronx Burger gav guacamole en fin saft og kraft, mens resten af ingredienserne ikke gjorde meget væsen af sig. Bollerne var kedelige og tørre – der kunne være vundet meget ved en selvbagt slags.

Priserne må gøre The Bronx Burgerbar til én af de kvalitets-burgerbarer (læs: ikke fastfoodkæder) som serverer burgers til billigste penge.

Vi startede med IPA fra Brooklyn Brewery og gik sidenhen over til en kande fadøl til 129 kr. (det var jo lørdag), og The Bronx Burger Bar er således et fint sted at starte en aften af den lidt festligere slags.

Bronx 11

Bronx 13

Bronx 10

Lokation

The Bronx Burger Bar er placeret på Nørrebrogade 114 og du kan finde deres hjemmeside her.

Billige burgers på The Bronx Burger Bar2.4375Pigen2013-04-26 14:12:29The Bronx Burgerbar ligger i hjertet af Nørrebro og serverer (måske) byens billigste kvalitets-burger. Men der er flere områder, der klart kan og bør forbedres – burgeren er desværre for ordinær.

You Might Also Like

No Comments

  • Reply
    Her skal du spise burgere inden eller under Distortion-festerne - Pigen & Pomfritten
    28/05/2013 at 18:31

    […] Se min anmeldelse af Bronx Burgerbar her. […]

  • Reply
    Her skal du spise burgere inden eller under Distortion-festerne - Pigen & Pomfritten
    30/05/2013 at 10:50

    […] Se min anmeldelse af Bronx Burgerbar her. http://www.bronxburger.dk […]

  • Reply
    Ses vi på Grillen? - Pigen & Pomfritten
    11/11/2013 at 19:06

    […] jeg synes det tegner godt for burgerudvalget på Nørrebro – efter min anmeldelse af Bronx Burgerbar, kan det vist også kun blive bedre. Grillen er nu åbnet, så fortæl mig endelig, hvad I synes, […]

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.