Anmeldelser Burger

Fransk bistro tager munden for fuld

Med ambitionerne om at være byens bedste burgerkender er man jo nødt til at komme godt omkring på burgermarkedet. Jeg har tidligere beklaget mig lidt over, at burgeren er blevet et fast element på alle caféer, som ganske ukritisk blot propper en gennemstegt bøf i en lige så tør bolle og pynter den med lidt ruccola (okay, vi sætter det lidt på spidsen).

Som man måske kan læse ud af det, går jeg også sjældent imponeret fra borde på de fleste, klassiske caféer, selvom jeg hver gang håber på at få modbevist min tese. Det er skam sket enkelte gange (fx hér, hér og hér), men langt de fleste går slukøret og skuffet derfra, lidt træt af at have “spildt” dagens burgerkvote på en middelmådig og misforstået burger. Det er dog også netop dét, der holder min gejst oppe: der må være steder, der virkelig kan deres kram – og dem skal jeg finde!

Høje forventninger til André Citroën

Jeg havde sådan håbet på at André Citroën skulle være undtagelsen i min lidt groft opstillede regel. Jeg har egentlig læst flere brugeranbefalinger af deres burger på forskellige fora. Derfor købte jeg også straks en Groupon, da tilbuddet bød sig (hold iøvrigt øje med bloggen på Facebook, hvor jeg ofte tipper om gode burger-deals).

Andre Citroen7

Det var en tilforladelig tirsdag gavekortet på to Jack Daniels burgere blev indløst, men der var stort set fuldt hus – og der blev iøvrigt serveret burgere ved langt de fleste borde. Måske andre havde købt samme tilbud – eller også må det rygtes i byen, at burgeren er værd at komme forbi for.

Vi fik bestilt en mørk øl til herren og en hjemmelavet lemonade med mynte og lime (her havde mynten godt nok set bedre dage) til undertegnede. Herefter blev burgerne hurtigt serveret på en flot tallerken (jeg undskylder virkelig for den ringe iPhone-kvalitet på billederne..).

Andre Citroen4

Endnu en kedelig caféburger..

Bollen var tydeligvis hjemmebagt – et fint tegn – men den var alt for hård, sandsynligvis fordi den var ristet efterfølgende, og så var den for stor til bøffen. Det kan godt lyde krakilsk, og burgeren var umiddelbart heller ikke mulig at spise med fingrene alligevel, men det er altså en vigtig detalje for mig at bøf og bolle passer sammen, ellers går hele konceptet i en burger lidt fløjten.

Andre Citroen3

Bøffen havde en fin smag og var god og saftig – fra dén side, jeg begyndte. Men som jeg fik spist mig længere ind i burgeren, mødtes jeg af en kedeligere, rå side af bøffen, som var både for våd, for blød og alt, alt for rå til min smag.

Havde jeg været sulten nok, var den blevet sendt retur – men på det tidspunkt, det gik op for mig, havde jeg allerede spist mig halvt igennem burgeren.

Andre Citroen4

Min anmeldelse
Bøf
Bolle
Fyld
Fritter
Tilbehør
Betjening
Stemning
Value for money
Samlet:

Salaten og resten af fyldet var lidt ligegyldig: flad, blød blanding af babyspinat og rucola, friske agurker indeni burgeren, men en syltet på toppen af bollen.

Det eneste, der tjente et formål var kålen i burgeren, som var dejlig sprød. At burgeren var en Jack Daniels variant var ligeledes svært at spotte, ligesom osten heller ikke rigtig gjorde væsen af sig.

Tilgengæld smagte den tilhørende chili-sennepsmayo godt, og det var synd at fritterne var så bløde (jeg er i tvivl om det var meningen, for de var virkelig “soggy”), for de havde faktisk en fin smag.

Alt i alt desværre ikke en fornøjelig tur på den franske café. Jeg skal bestemt ikke kunne sige noget om resten af André Citroëns menukort, men jeg ville ikke tage dér forbi efter en burger en anden gang.

Andre Citroen8

Andre Citroen10

Lokation

André Citroën ligger på Vesterbrogade 58 på Vesterbro. Find deres hjemmeside hér.

Fransk bistro tager munden for fuld2.4375Pigen2013-11-05 20:45:39André Citroën på Vesterbro kalder sig franskinspireret café og restaurant, men serverer alligevel en klassisk caféburger, som desværre ikke udfordrer min tese om ikke at bruge sin burgerkvote på kedelige caféburgere.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.