Det smager så godt, at det er sjovt at være sulten, Israel pt. 1

Den sidste uge har godt nok stået i New Yorks tegn, men gode minder fra ferien i Israel i august fylder stadig meget på oplevelser og indtryk.

Vi tilbragte blot seks dage i landet, så det var begrænset hvad vi kunne nå. Men Jerusalem, Masada og dødehavet, samt Tel Aviv blev det til i denne (første?) omgang.

Jeg har taget så mange billeder, at min lille computer er proppet til bristepunktet, men det eneste jeg nok kommer til at fremvise her (til jeres held) er madbillederne.

Rejser med spiselige seværdigheder

Dem er der så også en del af – madbillederne. Jeg har vist nævnt at både min egen og min svigerfamilie er frygtelige glade for mad, og især når vi er med min svigerfar på ferie, bliver programmet i højere grad planlagt efter måltider og restauranter end turistede seværdigheder.

Fx var vi for et par år siden på vinrejse til Beaune i Borgogne, hvor min svigerfar bookede flybilletter omkring Geneve netop for at vi kunne smage berygtede fiskeboller (quenelles) i Bourg-en-Bresse på vejen..

Men man må sige at vi kom vidt omkring menukortene på vores Israel-rejse. Vi fik både spist frygteligt fornemt på fine hoteller, snuppet en ‘sabich’ på det lokale marked, smagt den lokale burger, samt tilbragt en aften i et traditionelt østeuropæisk-jødiske køkken.

Og sidstnævnte blev måske også turens højdepunkt, omend humus og falafel for altid vi have en stor plads i mit hjerte og sjældent har sagt så godt, som jeg har fået det i Israel.

En aften i et østeuropæisk Israel

Vi var blevet anbefalet en restaurant i det sydlige Tel Aviv, Shmulik Cohen, hvor svigerfar denne gang kunne smage de såkaldte “kreplach”.

I en 35 grader varm storby som Tel Aviv var Shmulik Cohens menukort måske ikke lige det der faldt mig først for, og vi var nok også de første turister, der nogensinde havde forvildet sig derind. Stedet blev, foruden os, efterhånden proppet med ortodokse jøder i fuld mundering, og absolut ingen kvinder.

Men vi var velkomne og hold nu op en oplevelse det var. Vi bestilte – lidt på må og få – og fik serveret lækkerier fra den anden verden. Tunge retter, jo da, men det smagte sgu godt! Og så glider det altså ned med en kold øl (mens resten af restauranten drak cola..) og en vodka.

Selv havde jeg bestilt en gullasch, for det var ligesom noget jeg kunne kende på kortet, og denne blev serveret som den var – et proteinrigt måltid.

Og til de famøse kreplach udtrykte svigerfar, som titlen på dette indlæg, og lykkelig var han. “Det smager så godt, at det er sjovt at være sulten” (<3).

Så hvis du nogensinde skulle være på de kanter, er Shmulik Cohen bestemt et besøg værd!