Byens bedste fritter – og måske også moules frites?
Min passion for pomfritter rækker langt ud over burger og steak frites. Én af mine yndlingsretter er nemlig moules frites, med kombinationen af de friske og hvidvinsdampede blåmuslinger og fedtede fritter, som selvfølgelig dyppes i en hjemmerørt aioli.
Jeg postede for nogle måneder siden min top 3, hvor jeg også svor at jeg ville komme videre omkring i de Københavnske moules over sommeren. Det blev dog ikke til de store eskapader, og jeg endte kun for nyligt med at genbesøge Sokkelunds bud på moules frites.
Sokkelund har fået min pris for byens bedste fritter, og det vægter altså ret højt i min bog, at netop fritterne til moules ikke er slaskede og kedelige, men et sprødt og lækkert salt supplement til muslingerne.
Fransk med fransk på
Sokkelunds menukort er ganske vist også udpræget frankofilt, og selvom caféen måske også kan betegnes som en ret stereotyp krydsning af Frankrig og Frederiksberg (og som nemt kunne tænde mig helt af!), så fungerer det altså. Maden er altid i top med en høj kvalitet, som ikke svinger fra gang til gang. Menukortet er begrænset, men jeg er også stor tilhænger af at fokusere snævert på gode retter istedet for at forsøge at favne det hele.
Denne aften var vi et selskab, som efter en tur i biffen havde blandet appetit på alt fra burger til salater og fisk, som Sokkelund fint kunne tilfredsstille med to Sokkeburgere, en Salade Chevre Chaud og en Moules Frites.
Min anmeldelse | |
---|---|
Moules | |
Fritter | |
Tilbehør | |
Betjening | |
Stemning | |
Value for money | |
Samlet: |
Jeg har ganske vist fået Sokkelunds muslinger før og de var bestemt lige så gode som husket. Og så er der mere end rigeligt af dem!
Suppen smager skønt af både muslinger, hvidvin og de friske krydderurter (er man uheldig, kan man ende med at sidde og syppe noget i sig, der nærmest bare smager af vand). Imens var muslingerne fint tilberedte, ikke for seje (eller store) og smagte som de skulle.
Fritterne var (ligesom til burgeren) ad libitum, og serveret sammen med Sokkelunds klassiske aioli. En lille bonus var selvfølgelig også at få lov til at dyppe lidt i sidemandens bearnaise, men det kræver at man allierer sig med en gavmild burgerspiser.
En finger på prisen
Skal man sætte fingeren på noget bliver det prisen, der ligesom burgeren er skruet godt op. Du betaler 169 kr. for en gang moules frites, men du får bestemt også noget for pengene. Men der er altså ingen moules, der kan hamle op med dem, jeg fik i Arcachon i Bordeaux sidste år.
Sokkelund ligger på Frederiksberg på Smallegade 36. Find dem på deres hjemmeside her.
4 Comments
John Pinché
05/09/2013 at 18:53Yummi :-) Har du droppet dit DSLR på restauranter? Og hvorfor – om man må spørge? :-).
God aften!
Pigen
05/09/2013 at 19:05Man må gerne spørge :) Det har ikke været med på det sidste, og jeg hader det for kvaliteten på iPhonen er bare ikke den samme.
Men dels har der over sommeren været en del impulsive restaurantbesøg – og så har jeg i forbindelse med en opgradering været kameraløs i en periode (forfærdeligt!) :)
John Pinché
05/09/2013 at 20:03Jeg er helt enig – folk kan sige nok så meget med at iPhone-kameraet er fint, men det er slet ikke det samme :-).
Men jeg spurgte bestemt ikke for at stresse dig – det at blogge skal ikke blive noget dårligt og irriterende. Du har en virkelig flot blog – rigtig stilren – og skriver super. Jeg glæder mig til flere anmeldelser, med eller unden DSLR ;-).
Pigen
06/09/2013 at 19:21Nemlig. Og mange tak for de fine ord! :)