Forventningerne til Kitchenettes burger var ikke ret høje grundet caféens forhistorie på den travle H.C. Ørstedsvej, men måske netop derfor overraskede burgeren (og grovbollen) og den klassiske Frederiksberg-café positivt.
Konjak blev til Kitchenette
Den populære café på H.C. Ørstendsvej, Café Konjak, blev sidste år til Kitchenette. Konjak var en typisk Frederiksberg-café, som efter min mening både af udseende og pris synede af en højere kvalitet, end man fik serveret.
Jeg blev først opmærksom på Kitchenette da de for nyligt udloddede burgere til halv pris på Groupon.dk, og mine forventninger var derfor ikke højere, end hvis stedet stadig skulle have heddet Konjak. Indretningen var heller ikke meget anderledes end jeg husker den fra Konjaks tid, mens menuen synes at have fået et nyk op, som udover de klassiske caféretter også indeholder en række både franske og italienske bistroretter.
Jeg bemærkede iøvrigt at man selv kan sammensætte sin brunch ved at plukke i menuen med små brunchretter, hvilket ikke kan udelukkes skal afprøves inden længe.
Grovbollen, der overraskede
Vi var selvfølgelig selskrevet til fire burgers, men kunne vælge mellem en grillet okse- eller unghaneburger. Forskellen mellem de to var, udover kødet, at der til oksen hørte løgmarmelade og til unghanen salsa cruda. Bordet bestiller udelukkende okseburgers.
På forhånd var jeg kritisk stillet overfor dét at burgeren blev serveret i en grovbolle,- ligesom burgerens anretning syntes så overgjort, at jeg forventede at den måtte kompensere for manglende smag og kvalitet. Men jeg må sige at jeg blev positivt overrasket.
Den mørke bolle var både sød og blød og med grove kerner, som endte med at supplere burgeren ret fint.
Min anmeldelse | |
---|---|
Bøf | |
Bolle | |
Fyld | |
Fritter | |
Tilbehør | |
Betjening | |
Stemning | |
Value for money | |
Samlet: |
Selve bøffen var en anelse tør og kedelig, men tilgengæld tilførte både den smeltede cheddar, lørmarmelade og den syltede drueagurk en god smag, som komplimenterede både bøf og bolle.
Tallerkenen var pyntet med både pesto og romesco (en catalansk dip på mandler og peberfrugt) og som tidligere nævnt måske en anelse overgjort. Jeg ville i hvert fald hellere have haft en dip smurt ud på bollen.
Fritterne var store kartoffelbåde, som smagte så fint som den slags nu skal, men jeg havde også hér foretrukket fritter af en sprødere slags. Og så brokkede herrerne ved bordet sig over, at der ikke var nok. Aiolien var tilgengæld lige i øjet.
Stemning og betjeningen trækker ned
Jeg havde til burgeren bestilt en lemonade, som jeg egentlig havde håbet var hjemmegjort, men som blev serveret på flaske og smagte ganske udemærket.
Alt i alt en fin oplevelse, som overraskede mig positivt, men nok fordi forventningerne ikke var ret høje. Betjeningen på aftenen scorer laveste karakter, da vi for det første ikke blev skænket meget opmærksomhed. Derudover holdt personalet på skift deres pauser ved vores nabobord, så vi kunne følge med i både private telefonsamtaler, mens vi heltst ikke skulle forstyrre dem.
Lokalet er indrettet i en cool, rustik stil, og havde caféen været fyldt op (vi var højst tre-fire besatte borde), havde stemningen nok også været bedre. I lokalet summede en lidt for cheesy loungemusik, som nok også fyldte mere netop fordi caféen ikke var fyldt op. Ikke desto mindre får det lige en bemærkning.
Jeg synes bestemt Kitchenette gør et fint come back efter Konjaks tid og jeg kommer sikkert snart igen for at sammensætte min egen morgenmad.
Praktisk info
Kitchenette ligge på H.C. Ørstedsvej 46 på Frederiksberg.
En burger koster 139 kr. Du kan finde resten af menuen på deres hjemmeside her.
2 Comments
BigMag
18/07/2013 at 22:32Selvom jeg synes bollen slipper godt fra dens grove ærinde, så mener jeg den er for stor ift. bøffens diameter, hvilket giver en uhåndterlig burger, der nødsager brug af bestik – burger helligBRØDe!
I godt vejr, er der fine muligheder for at sidde udenfor.
Pigen
24/07/2013 at 10:37Fine betragtninger – du har helt ret!