Napolitanske surdejspizzaer
Omdrejningspunktet for Mother er pizzaernes surdej, også kaldet “mother dough” – hvorfra det hypede spisested også har sit navn. Pizzaerne bages efter napolitansk tradition, og derfor kan man godt blive lidt skuffet, hvis man forventer at sætte tænderne i en typisk tynd og super-sprød pizzabund.
Ejerne udtaler selv, at surdejen netop gør pizzaerne lettere fordøjelige – måske et godt argument for oftere at kunne fornøjes med Mothers pizzaer.
Jeg kan også rigtig godt lide Mothers version af surdejspizzaen (og det er det eneste sted jeg har smagt den), men det bliver altså ikke mit favorit-pizzeria af netop samme grund. Som før beskrevet ELSKER jeg virkelig de klassiske, italienske (som så måske er romanske?) pizzaer – men måske jeg bare skal en tur til Napoli for også at forelske mig hovedkuls i denne variant.
Ingen brød-fobier
Mother åbnede for et par år siden i Kødbyen som det nye, trendy pizzeria i newyorker-inspireret stil. Kaklerne fra Kødbyen har fået lov at blive på væggene og den store brændeovn udgør centrummet for stedets indretning.
Om sommeren kan man – på ægte Vesterbro-manér – sidde udenfor på borde/bænke og nyde solens stråler inden den går ned over byens tage. Og det var netop hvad vi gjorde denne aften: fem tøser med en glubende appetit og uden fobier for kulhydrater og brød – for det får man rigeligt af på Mother.
Bordet bestilte: to Prusciulto, to Porcella og undertegnede en Gorgonzola e’Nduja.
Porcella’en var toppet tomat og mozzarella, samt den organiske pølse og porcini svampe.
Prusciuto’en var ligeledes toppet med tomat og mozzarella, samt prosciulto di Norcia, ruccola og pesto.
Min Gorgonzola var toppet med tomat, mozzarella, gorgonzola og ‘nduja, som er en stærk og blød salami.
Der blev straks stille omkring bordet og alle nød hver deres valg af pizza. Mit valg var måske det kedeligste ved bordet – salamien var desværre knapt så spicy som ventet og gorgonzolaen var ikke umiddelbart til at genkende. Ingen tvivl om at den smagte dejligt – jeg havde nok bare forventet en større smagsoplevelse.
Jeg smagte et sykke af prusciuto’en – en klassiker med den bløde, salte skinke og karakteristiske pesto. Dén var tilgengæld både smagfuld og interessant, og jeg hørte også mine veninder lade sig begejstre over porcella’en.
Bunden var uden overraskelse meget brødrig. Men den var dejlig smagfuld og med godt bid i kanten, mens midten var blød og svampet. Alligevel savnede jeg lidt den velkendte fornemmelse af den knas-sprøde bund, som kontrastere det svampede fyld så fint. Ligeledes har den klassiske pizza-bund også en mere “brændt” og salt smag, mens surdejspizzaen er mere syrlig og brødsmagende.
Nutellapizza til dessert
Dessertkortet byder på italienske klassikere, såsom tiramisu og panna cotta, samt en calzone med ricotta og nutella! Som om man ikke havde fået brød nok for en aften, skulle den da også på bordet, sammen med både tiramisu og panna cotta. Nutellapizzaen var (efter udsagn) en sjov oplevelse, men måske lige rigeligt tung ovenpå pizzaen, mens de to klassiske desserter var lige efter bogen.
| Min anmeldelse | |
|---|---|
| Bund | |
| Fyld | |
| Komposition | |
| Betjening | |
| Stemning | |
| Value for money | |
| Samlet: | |
Mother leverer uden tvivl en unik oplevelse, som det er svært at sætte en finger på. Om du kan lide surdejs-pizzaer eller ej, er en smagssag, men man kan ikke klandre Mother for kvalitet eller gennemførelse af koncept.
Betjeningen på Mother er desværre ikke prangende, og vi måtte (som så mange steder i København) selv sørge for at tilkalde os opmærksomhed ved både madestilling, drikkevare-forsyninger, desserter og kaffe.
En lidt kedelig hage ved en ellers rigtig fin aften.
Praktisk info
Mother tager bordbestillinger fra 17-20 og derefter gør spisestedet plads til “late night dining” for spontane gæster.
En pizza koster 75-145 kr. og alle desserter 50 kr.
Mother ligger på Høkerboderne 9-15 i Kødbyen.
No Comments