Dette er langt fra en is-opskrift da “isen” tøede hurtigere op end man kunne nå at spise den, og så er fremgangsmåden lige så simpel som at blende en smoothie.
Vi år ofte mere frugt fra Aarstiderne, end vi kan spise, og for at forhindre at maden går tabt, laver vi ofte juices af æbler, gulerødder og appelsiner, mens jeg istedet fryser bananerne ned i stykker, så de kan anvendes i smoothies.
Jeg blendede en skålfuld bananer med en sjat mælk og noget vanille – tanken var, jo større mængde desto bedre holdt frysegraden, så portionen blev rigeligt stor. Jeg forsøgte samtidig at holde blendningen på et minimum – igen for at undgå at det smeltede for hurtigt.
Jeg hakkede chokolade og rørte i, hældte blandingen på en beholder og stillede i fryseren en halv times tid for at holde temperaturen.
Da det jo ikke er en is vil jeg ikke anbefale at fryse den helt ned eller gemme den, spis den hellere med det samme. Slurp!
3 Comments
Johanne
27/04/2013 at 12:41Mums det lyder lækkert :)
Johanne
28/04/2013 at 18:31Nu har jeg også prøvet at lave det OG det smager mega godt :) Tak for tippet :)
Pigen
29/04/2013 at 10:07Fedt! Godt at høre :)