Pasta Pesto og lidt Pollo

Pesto er noget af det bedste jeg ved. Jeg lærte at lave og spise det i en ret tidlig alder af min stedfar, som vist sagtens kan tage en stor del af æren for, at jeg, efter han kom ind i mit liv, pludselig ikke længere var en kræsen lille pige. Så dette er altså hans opskrift – men han laver den dog ofte mere rustikt, end jeg, i en morter. Min version er blendet og bliver på denne måde mere cremet og flydende (og måske lidt mere overskuelig, når man er pige med spaghettiarme).

Min stedfar kan på samme vis også tage skylden for, at jeg i dag ikke kan udstå købepesto. Jeg ved det lyder frygtelig snobbet, men har man først lært at spise og lave den hjemmelavet, så er der altså ikke noget ved de konserverede, tørt- og saltsmagende, uinteressante små glas, man finder i supermarkederne. Heldigvis tager det ikke mere end et kvarters tid at røre en hjemmegjort pesto sammen.

Jeg laver den aldrig efter opskrift, men har hér gjort mig umage for at forsøge at skitsere forholdene mellem ost og pinjekerner – basilikum kan der næsten ikke komme for meget i af.

Man tager:

• En håndfuld revet parmasanost
• Ca. 20 g pinjekerner
• En håndfuld store blade basilikum
• 1-2 fed hvidløg
• Salt og peber
• 2,5 dl god olivenolie (til pestoen har den ønskede konsistens)

Fremgangsmåde:

Skyl basilikum, riv parmasanost og hak hvidløg. Nogle vælger at stege pinjekernerne inden, men jeg elsker den friske smag, så det har jeg aldrig gjort.

Blend pinjekerner med basilikum, hvidløg og lidt olie til den har den ønskede konsistens – nogle kan lide det groft – andre helt cremet. Smag dernæst til med salt, peber, parmasanost og evt. lidt mere olie.

Kog pasta og steg det, du skal spise til. Denne aften spiste vi kyllingefilleter. Og servér.