Et nostalgisk og pomfritskuffende besøg på Sokkelund

Først lidt burgernostalgi

Café Sokkelund vil altid have en plads i mit pomfritpigehjerte. Jeg tror måske næsten, jeg kan sige, at “Sokkeburgeren” var primær årsag til, at jeg valgte at starte en burgerblog.

Året er 2009 og Københavnske burgere er sløje! Tænk på de værste café-oplevelser, du har haft – sådan var det overalt. Ingen små, kække burgerjoints og McDonalds var det bedste bud på en burgerkæde (Halifax var vist nok åbnet, men havde endnu ikke nået allemands-burger-eje). Det var en hård tid!

Mere eller mindre tilfældigt ender jeg på Sokkelund en aften med min daværende svigerfar, som altid har været fan af gedigne, franske beværtninger – og her står Sokkelund mål. Det er ikke et klassisk burgersted. Der er chevre chaud og steak frites på menuen, hvide duge og tjenere i fuld mondering.

Men burgeren passer selskabet godt på en rolig søndag aften, og jeg sætter tænderne i – på det tidspunkt – den bedste burger, jeg har smagt indenfor landets grænser. Behovet for at dele min nye opdagelse med alle i mit netværk er stort og snart lanceres pigenogpomfritten.dk. The rest is history.

Så en vurdering af Sokkelund anno 2017

Særligt for Sokkeburgeren har været dens medfølgende fritter – tripplestegt i jordnøddeolie; søde, sprøde og i mange år byens bedste. Og så kom de iøvrigt ad libitum med dertilhørende aioli OG bearnaise. Det kommer de ikke længere – altså ad libitum (ikke at jeg nogensinde har formået at benytte mig af det..), men værre er det, at fritterne nu er lavet om! De er tykkere, ikke nær så sprøde og faktisk en smule melede. Og uden den karakteristiske, søde jordnøddesmag.

Heldigvis er det også det eneste, de har lavet om. Mens mange af de populære burgerbarer har “innoveret” deres bud på en burger (læs: udskiftet grovbollen og højnet kødets kvalitet til amerikanske standarder), har Sokkelund gennem de sidste mange år holdt fast i et fungerende format.

Sokkelunds burger består af rigtig godt kød – deraf en smagfuld og saftig bøf – tilføjet perfekt afmålt søde, salte og syrlige smagsindtryk. Så pomfritskuffelsen lagde sig relativt hurtigt, dækket af et voksent lag bearnaise.

NOTE: Det er jo faktisk voldsomt vulgært at servere bearnaise til en burger – og jeg har ikke prøvet det andre steder end i Danmark. Men fordi saucen fungerer så frygtelig godt til fritter, accepterer jeg fuldt ud den smørede oplevelse.

Og så lidt om pris og portionsstørrelser

Sokkelunds burgerbøf kommer i to størrelser: 175 g. og 350 g. – til hhv. 175 kr. og 215 kr. Det er en høj pris i klasse med de andre diner style-burgere (MASH, Salon 39, Retour Steak) – mange vil sige, at det er lige i overkanten. Men til gengæld går man altid fra Sokkelund lettere forspist.

Måske er det også derfor ad libitum er strøget – det blev simpelthen for meget af det gode. Og jeg synes næsten også, at portionen er blevet lidt mere moderat (det ligner jo nærmest på billederne, at jeg allerede har været i fuld gang med fritterne – det har jeg altså ikke!).

Men det er faktisk noget jeg sætter pris på, en mindre portion. Det lyder som et luksusproblem – og det er det også – men jeg har simpelthen et problem med at levne. Jeg er en labrador, der kan spise til jeg sprækker, og så er det altså en gave, når mad (og særligt burgere) kommer i moderate portionsstørrelser. Ing? Nå. Men..

Hvorom alting er, kan jeg ikke tildele Sokkelund den samme status, som de opnåede i 2009. Det er stadig en rigtig god burger – særligt for dem, der kan lide at spise sådan én med kniv og gaffel og en stofserviet i skødet. Men man kan altså finde lige så gode burgere til en tredjedel af prisen mange andre steder i byen, så så længe man er med på pris-præmissen, er alt godt.

Lokation