Anmeldelser Burger

Sliders bringer guldet til Nørrebrogade

En slider er mere end bare en mini-burger. Det er ofte en mere snasket/greasy/”sloppy” sag med braiseret kød, syltede grøntsager og smagfulde saucer. Og det er præcis hvad du får på Sliders, som byder på ni forskellige varianter – inkl. deres bud på den klassiske hamburger. Endelig en burgerbar på Nørrebrogade, der er tro mod det amerikanske koncept.

Taget i betragtning, at jeg faktisk blev inviteret til Slider’s åbningsreception tilbage i november, er det helt skidt at jeg endnu ikke har fået en anmeldelse på bloggen. Jeg kunne ikke komme den pågældende aften, da det var min fødselsdag – selvom jeg dog sagtens kunne have set mig selv blive fejret med sliders og fritter.

Guldfritter og kantinestemning

Det er til gengæld heller ikke fordi, jeg først har smagt de små burger-varianter nu. Jeg har faktisk været forbi ret mange gange. Enkelte gange uden held, da hypen omkring åbningen var så vild, at ventetiden var ulidelig og siddepladserne umulige. Og det var faktisk også grunden til, at jeg efter mit første besøg havde set mig lidt sur på Sliders’ koncept med bestilling i baren og først-til-mølle-borde.

Når maden er varm gider man ikke rigtig kæmpe bord-kampe med andre sultne gæster, hvorfor jeg ved mine næste besøg valgte at tage maden med mig. Men burgere smager altså bedst frisklavede – det samme gælder for sliders, som måske endda bliver ekstra smattede ved transport.

I stærk kontrast til kantinestemningen og den ellers fine fastfood-indpakning ( i guld) står den lidt pompøse mulighed for at få strøet bladguld(!) på sine pomfritter for ekstra 50 kr. – ligesom de eneste øl, der serveres, er gulddamer.

Denne søndag var der dog heldigvis god plads, selvom vejret næsten indbød til at finde en solplet ved søerne. Som nævnt har jeg efterhånden smagt de fleste af Sliders forskellige varianter, som spænder fra alt fra almindelige okseburgere, til varianter med pulled pork eller braiseret andebryst.

Smag det hele på én gang

Og fordelen ved Sliders – sammenlignet med ‘almindelige’ burgerbarer – er, at man kan få lov at smage en masse forskelligt. Men hvis man er i byen efter en klassisk amerikaner-burger, kan man måske godt ende med at blive skuffet. Ikke desto mindre synes jeg det er et fint og anderledes koncept, Sliders byder ind med.

Man kan vælge at købe sliders enkeltvis for 45 kr., eller købe en samlet menu med tre varianter inkl. en sideorder for 119 kr. Der er ni forskellige burgere at vælge imellem, samt fritter eller salat på siden og fem slags dip.

Jeg valgte en Little Miss Fatty med oksekød, bacon og peberfrugt-creme, en Ugly Duckling med ande- og kyllingebryst i sød chili, hoisin sauce og peanuts, samt en BBQ Tender med braisseret svin i BBQ-sauce med cole slaw.

Jeg er særligt glad for Sliders’ boller. De er bløde og søde og holder fint på det ret snaskede indhold. Som nævnt bliver bollerne dog også ret svampede ved transport – men det er nok svært at undgå. Jeg er i hvert fald fan af bolle og kompositionen, som gør det muligt at spise burgerne med fingrene – som de bør!

Den grimme ælling

Og indtil nu havde Little Miss Fatty faktisk været min favorit. Den er klassisk med oksekød og bacon og har en rigtig god let røget smag fra peberfrugt cremen. Men i dag tog Ugly Duckling; ande- og kyllingeburgeren førstepladsen, selvom den er virkelig langt fra den klassiske burger. Det chilimarinerede kød stod vildt godt til den søde hoisin sauce, de salte peanuts og friske forårsløg. Klart en variant, jeg vil vende tilbage til.

BBQ Tender havde jeg også prøvet før og er Sliders bud på en pulled pork-burger med coleslaw. Klassisk og fin.

Min anmeldelse
Bøf
Bolle
Fyld
Fritter
Tilbehør
Betjening
Stemning
Value for money
Samlet:

Fritterne var egentlig fint sprøde, men lidt melede og kedelige i smagen. Lidt ærgerligt, for det forhindrer Sliders i at hive topkarakteren hjem.

Min medspiser var ikke stor fan af sin trøffelmayo, mens jeg var fint tilfreds med mit valg af chilimayo.

Dem og så det faktum, at jeg stadig er lidt træt af den kantine-agtige stemning, der er ved at bestille og hente maden i en pose i baren. Men hvis det er med til at holde priserne nede, er det værd at tage med.

Under alle omstændigheder vinder Sliders guld i Nørrebrogades burger-battle mod hhv. Bronx Burger og Grillen på Nørrebro.

Sliders11 Sliders10 Sliders9 Sliders8 Sliders6 Sliders5 Sliders4

Lokation

Sliders ligger lige ved Søerne på hjørnet af Nørrebrogade. Der er iøvrigt lukket om mandagen.

Sliders bringer guldet til Nørrebrogade4.125Pigen2015-04-19 13:06:57En slider er mere end bare en mini-burger. Det er ofte en mere snasket/greasy/”sloppy” sag med braiseret kød, syltede grøntsager og smagfulde saucer. Og det er præcis hvad du får på Sliders, som byder på ni forskellige varianter – inkl. deres bud på den klassiske hamburger. Endelig en burgerbar på Nørrebrogade, der er tro mod det amerikanske koncept.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.