Placering i hjertet af Frederiksberg
Café Metropolitain ligger i hjertet af Frederiksberg, lige ved Frederiksberg Centret, CBS og Frederiksberg Gymnasium. Caféen huses i den gamle (og fredede) stationsbygning fra dengang Frederiksberg havde en S-togs-station, hvilket skaber nogle unikke rammer for caféen indendørs, mens der er dækket op med klassisk udeservering på den lille plads udenfor.
Stedet serverer klassisk cafémad og byder i weekenden på brunch-buffet. På kortet har de tre forskellige burgers: Metropolitain Caféburger og Metropolitain Kyllingeburger til 129 kr., samt en Milano Burger med basilikum og mozzarella. Til burgerne vælger man mellem ovnstegte kartofler eller pomfritter.
Oplagt café inden en film i Falkonér Bio
Vi var et selskab, der skulle i biografen en time senere. Vi havde egentlig planlagt at spise burger på Halifax, men de havde ikke bord (det er sgu lidt åndssvagt man ikke kan bestille), så vi måtte finde et andet sted i nærheden. Vi fandt hurtigt til Metropolitain og vi bestilte en omgang burgers til hele bordet: nogle fik caféburgeren, andre kyllingeburgeren. Min kæreste valgte hakkebøffen og han har heldigvis ikke noget imod at man smager lidt hos hinanden (måske fordi jeg ofte spiser noget med pomfritter), så anmeldelsen hér er en oplevelse af både kylling og hakkebøf – men det er kun sidstnævnte der vil blive rated under “bøf”.
Tør og gennemstegt burger
Burgerne kom hurtigt og vi satte straks tænderne i dem. Umiddelbart så tallerkenen rigtig dejlig – og farverig – ud og fyld og tilbehør er nok også det der får den højeste rating. Faktisk havde det hele egentlig en fin smag, man der var bare elementer, der desværre overskyggede de gode ting.
Bøffen i caféburgeren var fuldstændig gennemstegt og smagte desuden for meget af grill, på den dér alt for brændte facon. Kyllingefilleterne havde en dejlig smag og var tilgengæld dejligt saftige.
Sprøde – måske for sprøde – fritter
Fyldet bestod af en tomat-salsa, som gav en rigtig fin smag og dijonnaisen var også dejlig. Baconen var tør, ligesom bollen som var rigtig kedelig og ikke lun. Fritterne havde faktisk en god smag og var ret sprøde, men den var fuldstændig tørre og melede indeni, hvilket trækker meget ned, også selvom de kunne dyppes i en dejlig chilidressing.
Opsummering
Min anmeldelse | |
---|---|
Bøf | |
Bolle | |
Fyld | |
Fritter | |
Tilbehør | |
Betjening | |
Stemning | |
Value for money | |
Samlet: |
Alt i alt desværre en lidt kedelig oplevelse. Serveringen lovede ellers godt, men den tørre tilberedning (og for bøffen direkte bitre, brændte smag) fik det hele til at falde sammen.
På plussiden kan det nævnes at det er muligt at foretage en række forskellige tilkøb, bl.a. valgte én i selskabet både at bestille foie gras og guacamole på burgeren og var stort tilfreds :)
Metropolitain er ellers en fin lille café, som ligger meget belejligt for biograf osv., men næste gang går jeg på Halifax for at få en burger.
Desuden vil jeg klart anbefale, hvis vejret ellers er til det, at man sætter sig udenfor. Det høje lokale er knapt så charmerende og man får lidt mere for pengene udenfor i solen.
Lokation
Café Metropolitain ligger på Solbjergvej 6, lige ved Frederiksberg Centret. Find dem her.
No Comments
Halifax: Byens bedste burgerkæde - Pigen & Pomfritten
06/08/2013 at 13:30[…] Og det er faktisk ikke fordi jeg ikke har forsøgt. Tre gange indenfor de sidste par måneder har jeg måtte gå skuffet derfra, fordi udsigterne til et bord var for lange. På Halifax kan man ikke bestille bord, og når stedet […]