Burger

Man spiser godt overfor Forum

Overfors menukort har fået en overhaling, og deres burger ligeså. Og det klæder spisestedet godt, at de giver et mere personligt bud på de klassiske caféretter.

Klassiske retter i nye klæder

Overfor har udviklet sig en del igennem den seneste tid. Fx kalder de sig nu ikke længere en café, men et spisested – og så har menuen fået en seriøs opgradering. I hvert fald siden, jeg besøgte stedet sidst. Den klassiske pastaret, cæsarsalaten og bøf bearnaisen opfylder stadig de obligatoriske caféklassikere, men Overfor har dertil tilføjet deres take på en bøfsandwich, stegt flæsk og fish’n’chips.

Da jeg før sommeren besøgte spisestedet med en veninde, forventede jeg mig ikke ret meget med baggrund i tidligere erfaringer. Men jeg blev positivt overrasket over en svimlende god cæsarsalat. Siden har jeg testet deres lige så fine fish’n’chips, og denne gang havde jeg så endelig fået samlet mig mod til at give burgeren et skud.

Manglende burgerlyst

Jeg har haft en (lidt foruroligende) manglende burgerappetit de sidste par måneder, og har skyldt skylden på en sløj festivalsæson, men måske årsagen lige så vel skal findes i min frygt for at blive skuffet. Jeg har på det seneste været så begejstret for Tommi’s og FatBurger, at jeg næsten ikke har haft mod på at prøve nyt.

Men Overfors burger var god – heldigvis. Den var bestemt ikke i klasse med førnævnte burgerjoints, og der går nok længe før jeg finder en ny burger, der er. Men Overfors bud havde bestemt kvalitet og potentiale.

Først og fremmest var Overfors fritter gode. De er sprøde og tykke men ikke melede. De har en god smag og kan dyppes i dertilhørende, lige så fine aioli.

God burger med små fejl

Selve burgeren havde et par fejl: Den første var krølsalaten, hvis formål, jeg aldrig rigtig har forstået i en burger. Den gør intet væsen af sig, smager ikke af meget og tilfører ikke burgeren den dér knasende fornemmelse, man (jeg?) har brug for.

Næste fejl var agurken, som var frisk. Det er måske en lidt religiøs vendetta, jeg har for agurken, som jeg altså kun mener hører sig til i en burger, hvis den er syltet.

Proportionelt var bøffen måske også lidt lille ift. bolle og resten af fyldet. Bøffen var fint stegt og den søde bolle, som var lige sprød nok på toppen, var smurt med en lækker estragonmayo.

Pomfritpigen, som på det seneste har kaldt sig både pastapige og pizzapige, var derfor fint tilfreds med Overfors burger. Og måske har jeg efter dette besøg endda genfundet smagen for bøf i bolle. Om ikke andet, så for de mange andre retter på Spisestedet Overfors menukort.

Min anmeldelse
Bøf
Bolle
Fyld
Fritter
Tilbehør
Betjening
Stemning
Value for money
Samlet:

Lokation

Spisestedet Overfor ligger på Rosenørns Allé 32 på Frederiksberg – lige overfor Forum.

Man spiser godt overfor Forum3.5Pigen2015-09-26 09:55:36Overfors menukort har fået en overhaling, og deres burger ligeså. Og det klæder spisestedet godt, at de giver et mere personligt bud på de klassiske caféretter.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.