Anmeldelser Burger

Halifax: Byens bedste burgerkæde

Halifax, Nova Scotia, CA

Halifax er startet af to fyre, der mødte hinanden i byen Halifax i Canada, med en fælles forkærlighed for burgere. De åbnede deres første burgerbar i 2007, og jeg antager at Halifax på Frederiksborggade dermed var den første gourmet burgerbar i København – i hvert fald den første, jeg stiftede bekendtskab med.

Burgerbølgen er siden da skyllet ind over byen og udvalget i dag er stort, ligesom Halifax også siden da har udvidet med yderligere tre restauranter i kæden. I år vandt kæden AOK prisen “Byens Bedste Burger” – en vurdering man kan være enig eller uenig i. Ikke desto mindre ligger det fast, at Halifax gennem de seneste år har opnået stor succes.

Selv har jeg efterhånden været godt omkring på deres menukort, som indeholder en række både klassiske og eksperimenterende varianter – alle velsmagende og der er noget for enhver smag.

Ingen bordbestilling er irritationsmoment

Dog er det noget tid siden, jeg sidst har været forbi én af de fire Halifax i byen, hvorfor der heller ikke endnu er kommet en anmeldelse på bloggen. Og det er faktisk ikke fordi jeg ikke har forsøgt. Tre gange indenfor de sidste par måneder har jeg måtte gå skuffet derfra, fordi udsigterne til et bord var for lange. På Halifax kan man ikke bestille bord, og når stedet er så populært som det er for tiden, kan det således være en umulig sag at få lov at smage deres burger.

Men denne tirsdag aften var der ingen problemer på Frederiksborggade, så nu skulle dommen altså stå.

Halifax2

Gennemført, amerikansk burgerbar

Halifax’ tema er gennemført burgerbar lige fra hjemmesiden til indretningen i deres lokaler (og toiletter!). Burgerkortet indeholder 10 forskellige varianter opkaldt efter destinationer, såsom Nakskov, Biarritz og Zihuatanejo. Man vælger en variant, bolle, bøf, tilbehør og dip.

Der er således masser af kombinationsmuligheder – alt fra klassisk til mørk bolle, oksekøds- til ærtebøf, kartoffelmos til tortilla chips og et arsenal af dips. Vi bestilte en Liverpool med bl.a. spejlæg, bløde løg og HP sauce, og en Lone Star med bacon, cheddar og bbq sauce. Begge i klassisk bolle (det eneste rigtige!) og med fritter og chipotle og aioli.

Halifax5

Kvalitet og kvantitet

To overdådige portioner blev snart serveret af en sød og imødekommende tjener. Indtil for nyligt har Halifax’ fritter været overskårne, små kartofler, der er blevet hårdt stegt. Men nu er de gået over til mere klassiske (læs: rigtige), omend grove, pomfritter. Og der er rigeligt af dem. Burgerne ser også flotte ud og der er ikke sparet på fyldet.

Da vi bestilte blev vi spurgt, hvordan vi ønskede bøfferne stegt – vi svarede begge medium. Jeg vil dog mene at begge bøffer var gennemstegt, og så synes jeg hellere man skal lade være med at spørge. Det gjorde bøffen lidt tør, men den var stadig smagfuld.

Halifax6

Bollen var, omend en klassisk blød sesambolle, lidt kedelig, og smagte faktisk lidt hen ad det typiske Paaskebrød. Halifax smører alle boller med deres aioli og det gav den tilgengæld en rigtig lækker smag.

Min anmeldelse
Bøf
Bolle
Fyld
Fritter
Tilbehør
Betjening
Stemning
Value for money
Samlet:

Fyldet var der som sagt ikke sparet på (måske var der faktisk tilmed for meget salat). Men det var frisk og lækkert og ost og bbq-sauce smagfuldt.

Fyldet, som er gennemført for hver variant, er måske det mest karakteristiske ved Halifax. Og selvom jeg egentlig vægter kvalitet over kvantitet, synes jeg Halifax slipper ret godt fra alle ti varianter (eller i hvertfald dem, jeg har smagt – og jeg mangler vist kun Kreta og Tokyo).

Fritterne derimod må jeg erkende var for(?) greasy til mig. De søbede simpelthen af friture på den måde, at de “sveder” hvis man klemmer lidt på dem, og så var de melede.

Det gjorde samtidig også at smagen var meget domineret af fritureolien. Dippen, – både aioli og chipotle, var skønne, hjemmerørte og faste at dyppe i, tilgengæld slap den hurtigt op (måske er det bare mig der er en dip-gris?).

Et koncept, der fungerer

Halifax serverer en gennemført burgeroplevelse med en kvalitet, der holder fra besøg til besøg. Jeg er fan af de forskellige varianter, som jeg finder berettigede netop fordi de er så forskellige. Fx. kan du som vegetar faktisk smage alle ti varianter med to forskellige bøffer; ærtebøf og kikærtebøf.

Halifax10

Halifax må siges at have fundet et koncept, der fungerer. Men jeg er stadig nødt til at påpege, at der er enkelte elementer, der fejler og som gør, at jeg simpelthen ikke kan give dem topkarakter.

Fritterne er de simpelthen nødt til at gøre bedre. Jeg er glad for at de nu er kommet med på pomfrit-bølgen, men faktisk kunne jeg bedre lide smagen og sprødheden i de “gamle” kartoffelbåde.

Og så er det synd at maltraktere en burgerbøf og stege alt saft og kraft ud af den. Nok er der sikkert mange, der bedst kan lide den grå, men jeg mener altså at en saftig bøf er kernen i en god burger.

Halifax er muligvis Københavns bedste burgerkæde – men i min verden langt fra Københavns bedste burger.

Halifax

Praktisk information

Halifax ligger på Trianglen 1 på Østerbro, på Frederiksborggade 35 og Larsbjørnsstræde 9 i indre by og på Falkoner Plads 1 på Frederiksberg. Find alle restauranterne og menukortet på deres hjemmeside her.

Du kan ikke bestille bord på Halifax, hvilket er både godt og skidt. Efter deres udsagn er det for at sikre, at du altid kan få bord, men jeg er oftere ude for at måtte gå et andet sted hen, fordi der er for fyldt og flere timer i udsigt til et bord.

Halifax serverer burgere fra 120-140 kr., samt frokostburger fra 69 kr.

Halifax8

Halifax9

Halifax: Byens bedste burgerkæde3.75Pigen2013-08-05 22:54:48Om Halifax serverer ‘Byens Bedste Burger’ kan der være delte meninger om, men burgerkædens succes siden åbningen i 2007 er der vist ingen tvivl om. Niveauet har da også været lige højt ved hvert eneste af mine efterhånden mange besøg, men alligevel kan jeg ikke give Halifax topkarakter.

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Grethe
    06/08/2013 at 07:25

    Synd at det er umuligt at få bord. Har selv forsøgt i flere år at gå derind, stå og kigge på tre fire ledige firemandsborde, for at blive smidt ud igen af en flabet teenager, fordi mit selskab kun bestod af min kæreste og mig. Konceptet går på at man ikke kan reservere et bord, så efter at være blevet afvist en håndfuld gange over de sidste 5-6 år, har jeg måttet sande at jeg aldrig kommer til at smage en Halifax burger.

    Og ærlig talt, med så dårlig service jeg har oplevet gennem årene har jeg ikke lyst til at vende tilbage. Selv for verdens bedste burger.

    //Grethe

    • Reply
      Pigen
      06/08/2013 at 08:20

      Jeg er helt enig – det er også min anke.

      Jeg kan egentlig godt lide konceptet i ingen bordbestilling, men så skal det også fungere bog set det gør det ikke hvis man tilbageholder firemandsborde, eller har så travlt / er så populær, som Halifax har for tiden.

      Jeg er også gået skuffet derfra er par gange – bl.a. i forbindelse med biografture, hvor man ikke har mulighed for at vente en time på et bord. Det gør jo bare at man ikke kommer igen foreløbig.

      Ikke desto mindre gik det gnidningsfrit denne aften, så det er jeg jo nødt til at basere min anmeldelse på.

  • Reply
    fattig-bloggeren
    06/08/2013 at 13:05

    Jeg har altid været meget glad for Halifax… synes det er et lækkert koncept på den detr rigtige amerikanske måde… tror også det er der det med bordbestillingerne kommer fra ;)7Hilsen fattig-bloggeren

    • Reply
      Pigen
      06/08/2013 at 13:26

      Det er rigtigt, og som jeg skrev til Grethe er jeg egentlig også fan af konceptet. Det er bare ærgeligt at det så betyder, at mange må gå skuffede derfra – fx på Falkoner Plads, hvor jeg ikke ville turde satse på at spise min burger inden en biografaftale, og derfor vælger at gå et andet sted hen istedet.

  • Reply
    Takeaway-testen: Halifax Burgers - Pigen & Pomfritten
    17/04/2014 at 18:00

    […] opdaterede de kartoflerne til pomfritter, men ved mit seneste besøg var jeg heller ikke videre imponeret over disse, meget fedtede og ikke ret sprøde […]

  • Reply
    Byens Bedste Burger ifølge AOK - men hvad mener du? - Pigen & Pomfritten
    04/05/2014 at 11:42

    […] undren, aldrig figureret. Tre af de fem ovenstående burgere er dog på min Top 10: Greasy Spoon, Halifax og Nose2Tail. De tidligere års vindere i burger-kategorien har været MASH (2011), Cock’s […]

  • Reply
    MICHALAS YNDLINGSSPISESTEDER OG CAFÉER I KØBENHAVN | blog.kubikm.dk
    19/06/2015 at 15:55

    […] Billederne er fra her og her. […]

  • Reply
    Steen Graenge
    27/02/2016 at 19:40

    Jeg må sige at Halifax er værd at vente på, syntes altid der er god betjening…. Og deres Burgere er bare fantastiske.
    Jeg er gået forgæves til falkoner plads, et par gange, men det er jo også pokkers populært, med deres burgere, så det er ikke underligt at man ikke kan få bord, hver gang…
    Kan kun anbefale Halifax, også hvis man skal vente… Og fantastisk fadøl har de.

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.